Larsen
First name(s)/Initials: Henning Stage
Service number: 14195252
Rank: Private
Regiment/Service: King's Own Yorkshire Light Infantry + King's Shropshire Light Infantry
Unit(s)/Ship: 2nd Section, 7th Platoon, C Company, 1st Battalion, K.S.L.I.
Additional info: Born 23.07.1925 St. Magleby on Amager. AttestedVesterport Copenhagen in July 1945. Session Frederiksberg Slot 3.9.1945.
M.E.L.F. 11.9.1946 - 17.10.1947. Discharged 19.6.1948.
Henning Stage Larsens story (In Danish only):
Efter sessionen på Fr.berg slot, gik der nogle måneder. Først i december 1945, fik jeg besked om optagelsen i British Army. 14. Januar 1946 fik vi besked om at møde på Kbh. Hovedbanegård. Vi blev dog stærkt forsinket, på grund af 5-6 mand, der ikke var mødt op. De havde svært ved at sige farvel til venner og familie - men der var ingen kære mor - når kontrakten først var underskrevet. De blev hentet af militærpolitiet og endelig kunne toget komme afsted - ca. 3 timer forsinket. Morgenmad i Fredericia og videre over grænsen til Hamburg og til en SS kaserne, som vi ankom til sent om natten. Videre næste morgen over Holland til Ostende i Belgien. Den næste dags eftermiddag sejlede vi med et lille gammelt dampskib. Vi blev stuved ned i lasten - ved stævnen, med redningsbælter på. Alle miner i Kanalen var ikke strøget, så vi sejlede med nedsat fart. Det var frostvejr, så det var en spændende tur. Hvis vi blev minesprængt, havde vi ikke store chancer for at overleve.
Omsider landede vi i Tilbury i England. Der var stillet nogle telte op, hvor vi skulle overnatte. Det var stadig frostvejr og vi havde kun en køje med et tæppe i. Vi prøvede at sove lidt med tøj og overfrakke på, men det var bitterligt koldt. Den næste morgen fik vi et krus brandvarm the, at friske os op på, efter en kold og søvnløs nat. Vi kørte videre i en åben truck over London til Canterbury kaserne, hvor de 6 ugers primære træning skulle foregå. Vi blev vaccineret mod malaria, gul feber og stivkrampe og fik en tur til tandlægen, som trak 6 dårlige tænder ud. Vi lærte at skyde med riffel, maskinpistol, let maskingevær, morter, antitankvåben og kaste med håndgranater, samt bajonetfægtning. Herudover var der eksersits og fysisk træning med gymnastik og løbeture.
Omkring 1. marts 1946 skulle vi til Berwich on Tweed i Nordengland - tæt på den skotske grænse, hvor corpstræningen foregik. Det var en lille lejr, der kun bestod af ca. 20 barakker, spisesal, officersboliger, NAAFI (som var kantinen) og salvation army (også kantine). Det var en dejlig tid i de ca. 6 mdr. vi var stationeret her. Vi sluttede af med "Mindenfest" til minde om slaget ved Minden i Tyskland i 1759, hvor vores regiment havde været indblandet. Det var en dejlig fest med parader, god mad, drikkevarer og dans om aftenen.
Så fulgte 14 dages orlov i Danmark. Jeg blev taget i tolden og skulle betale 100 kr. i bøde. Dem lånte jeg af en dansk soldat, som stod vagt ved grænsen. Jeg kendte ham tilfældigvis, idet det var Cornelius Gertsen fra St. Magleby, søn af sognerådsformanden. Jeg havde en dejlig orlov i Danmark sammen med min far og søster Annie. Min lillebror Hans på 4 år, var kommet i pleje hos min faster Astrid og onkel Lars - der havde en købmandsbutik i Farum - efter min mors død i 1945. Englænderne var stadig i Danmark og "English Corner" ved Palads Bio/Theater var cantine N.A.A.F.I., hvor vi kunne købe billige cigaretter, chokolade og øl til 3 pence= ca. 25 øre.
Efter denne dejlige orlov kom vi over Hook van Holland til Shrewsbury i England. Her blev vi udrustet med tropetøj: Tropehjælm, korte bukser og skjorter. Vi fik ikke at vide hvor rejsen gik hen, kun at vi skulle til "Middle-east" - hvilket kunne være Ægypten, Israel, Sudan eller Eritrea. Endelig fik vi marchordre. Vi kørte med tog til Dover, sejlede til Calais og kørte videre med tog over Paris til Toulon i Sydfrankrig. Her lå vi i ca. 8 dage - med ture til byen og ved badestranden. Vi er nu i slutningen af september og vi sejler med et gammelt dampskib fra Toulon. Jeg kan huske at toiletforholdene var meget primitive, dasset var bare et par bjælker på tværs af fordækket. Efter adskillige døgn, nåede vi Aleksandria i Ægypten, og blev sendt videre til Cairo - til en stor teltlejr i ørkenen. Det var varmt om dagen, men meget køligt om morgenen. Her var dejligt, med en stor friluftsbiograf som viste de store amerikanske spillefilm, såsom: "Annie get your gun", "San Louis", "Casablanca" og "De 10 bud" alt mens stjernehimlen lyste over os. En dag blev der uro. Yderliggående ægyptiske muslimer gik til angreb på det britiske hospital i Cairo og nogle sygeplejersker blev voldtaget og dræbt med knive. Dette kunne selvfølgelig ikke forblive ustraffet. Et kompagni blev sendt afsted, bevæbnet med rifler og maskinpistoler, for at slå revolten ned.
Efter en måneds tid blev vi så sendt ned af Nilen til Khartoum i Sudan. Det blev en ren ferietur. Skibet var en gammel engelsk hjuldamper fra 1880. Samme type som Churchill sejlede med, da han skulle deltage i Boerkrigen i Sydafrika. Vi fik god mad, serveret på hvide duge og havde høje sorte sudanesere i hvide kjortler til at betjene os. Rejsen gik langsomt, da vi lagde til ved mange små landingssteder, hvor der skulle nogle folk af og andre på. Hvor længe rejsen varede, kan jeg ikke huske, men da der var adskillige tusind km, var det nok ca. 10 dage. Vore 2 mands kahytter var de mindste jeg har sovet i. Længden af køjerne var kun 180 cm og de var 90 cm brede. Dvs. under 4 kvadratmeter pr. kahyt. Langt om længe nåede vi til hovedstaden Khartoum, byen hvor "den Hvide Nil" og "den Blå Nil" mødes. Heden var meget voldsom, ca. 40g og jeg tænkte på om jeg kunne overleve her i længere tid. Det var som at blive lukket inde i en bageovn, selvom det var i november måned 1946. Vi vænnede os efterhånden til varmen. Fra kl. 7 morgen til ca. kl.11 skulle vi deltage i mange former for atletik, såsom spydkast, diskoskast, kuglestød mm. Desuden var boksning populært, da flere af mine kammerater havde lært kunsten hjemmefra. Jeg fik også en træningskamp, men varmen sammen med det at blive ramt på næsen gjorde mig hidsig, så jeg eksploderede og overfaldt min partner med hurtige slag. Det blev dog for varmt, så jeg opgav hurtigt den sport - men det var sjovt at prøve. Ellers var der vagttjeneste på skift ved "Main Gate"
Juleaftensdag var jeg i byen med 10 af mine kammerater. Ude i "Out of bounds" kvarteret, blev 6 af os snuppet af militærpolitiet (Red caps). Vi kom tilbage til kasernen og blev afhørt af en meget bister politiofficer. Rummet var mørkt, kun oplyst af levende lys, ca. 10 store kærter + et stort kors i baggrunden. Officeren var katolik. Vi blev sendt i fængsel og var der julenat. Juledag kom vi ud og kunne deltage i julemiddagen. Vi fik kalkunsteg og blev betjent af vore officerer. Der var en gammel tradition i "The british Army", men kun denne ene gang om året. Vi slap dog ikke for straf - 8 dages staffearbejde. Først skulle vi rense uniformer til en parade, støvlerne skulle pudses skinnende blanke og riflerne pudses og det hele godkendes - ellers var det om igen. Så skulle vi af med uniformen og på med denim arbejdstøjet, for at vaske gulve, borde og bænke, samt pudse vinduer og andet forefaldende arbejde. Vi skulle også arbejde i vores normale fritid. Dette var den mildeste form for straf. En af vore kammerater kom nogle dage for sent fra orlov i Danmark - han fik 6 mdr. fængsel, incl. hårdt fysisk arbejde hver dag. Der var hård disciplin i British army, men det var sikkert nødvendigt.
I maj 1947 fik vi orlov - hvor vi kunne vælge mellem at besøge Cypern eller Eritrea. Vi synes at Eritrea lød mest spændende. Vi kørte med tog fra Khartoum i nogle dage, indtil vi nåede grænsen til Eritrea og så kørte vi videre med italienske motortog til hovedstaden Asmara. Det var Mussolinis mønsterby - bygget i 1936 i funkisstil, med brede boulevarder, palmetræer og blomster, og klimaet var meget behageligt. Byen lå jo højt hævet i bjergene og havde ca. 30g varme. Noget andet end den kvælende varme i Khartoum. Vi boede på en dejlig ny kaserne med masser af brusebade og andre faciliteter, som vi ikke var vant til på vores gamle kaserne. Vi nød 8 dage der, med bl.a. spisning på italienske restauranter. Der var mange gode og billige steder og engelske pund var hård valuta. Herudover var italienerne respekterede af de indfødte.
Tilbage til Khartoum. Nogle måneder senere kom jeg på hospitalet med betændelse på tæerne og hele foden hævede. Gudskelov var penicillinet opfundet. Jeg fik smurt det på om eftermiddagen og næste morgen var al betændelsen forsvundet, som ved et trylleslag. Jeg blev på hospitalet i en uges tid og var heldig, idet vi oppegående blev inviteret til "the Palace", generalguvernørens residens. Vi var 10 mand, der blev hentet i Rolls Royce, fik en sejltur på Nilen, spillede croket i parken med de 2 døtre, drak the og spillede bingo med fruen. Guvernøren var desværre bortrejst. Desværre fik jeg senere et tilbagefald med betændelsen. Jeg havde ikke meget lyst til at blive indlagt igen, så i middagspausen, hvor alle døsede, listede jeg ind på stuen, hvor køleskabet stod, og smurte en ny omgang penicillin på tæerne og hastede hurtigt ud igen. Heldigvis skulle vi snart forlade Sudan, for hævelsen kom igen og jeg kunne ikke have støvler på. Det var udelukkende varmen, jeg ikke kunne tåle, så snart vi var tilbage i England igen, forsvandt lidelsen.
Den sidste måned blev jeg antaget til Regimentspolitiet. "Regimental police Corps". Vi var de grønne, der kun opererede indenfor kasernens område. Dog samarbejdede vi med de "røde" ved razziaer nede i byen. 2 gange om ugen stormede vi bordeller og andre spændende steder. Alt får jo en ende og vi forlod Khartoum i november 1947 med tog til Port Sudan ved det Røde hav. Herfra sejlede vi videre til Port Said, hvor et postskib ventede for at sejle os hjem til England. Det var Middelhavet på langs, og det tog ca. 12 dage. Anløb Southampton, hvor vi blev fejret med musikkorps på kajen og fik the og sandwich. Kom til Andover og blev installeret på en gammel nedlagt flyvestation, hvor julen blev fejret under små forhold. Mærkeligt nok, var det bedre ude i kolonierne end i England, hvor der mangel på alt. Senere kom vi til Middle Wallop - en anden flyvestation. Herfra blev vi "Demobbet" og fik civilt tøj: Jakke, bukser, undertøj, strømper, sko, skjorte, slips, cotton coat og en blød hat.
Kom herfra til London. Vi var ude af tjenesten, men måtte gerne vente en måned med at rejse hjem. Jeg ville prøve at tjene lidt ekstra, så jeg fik arbejde på "Lions Piccadilly Cirkus" som opvarter. Gik rundt med en bakke og serverede kaffe og the. Lønnen var lav, men vi fik kosten. Logiet måtte vi selv skaffe. Vi var ude af hæren, så vi måtte klare os selv. Jeg sov flere nætter på sømandshjemmet på en stor sovesal. Der var rent og pænt og så kostede det kun 1 shilling pr. nat. Opsparing blev det dog ikke til, så vi blev enige om at tage hjem til gamle Danmark via Harwich-Esbjerg. Vi havde hørt, at arbejdsløsheden også var stor i Danmark, så der var ikke lyse udsigter. Jeg var temmelig heldig, at faster Erna spurgte onkel Martin, som var forvalter hos P. Brøste i Strandgade. Lagerarbejder og lukket inde på store lofter, var ikke noget drømmejob, men der var ikke noget valg, selvom jeg savnede det frie liv som soldat.
M.E.L.F. 11.9.1946 - 17.10.1947. Discharged 19.6.1948.
Henning Stage Larsens story (In Danish only):
Efter sessionen på Fr.berg slot, gik der nogle måneder. Først i december 1945, fik jeg besked om optagelsen i British Army. 14. Januar 1946 fik vi besked om at møde på Kbh. Hovedbanegård. Vi blev dog stærkt forsinket, på grund af 5-6 mand, der ikke var mødt op. De havde svært ved at sige farvel til venner og familie - men der var ingen kære mor - når kontrakten først var underskrevet. De blev hentet af militærpolitiet og endelig kunne toget komme afsted - ca. 3 timer forsinket. Morgenmad i Fredericia og videre over grænsen til Hamburg og til en SS kaserne, som vi ankom til sent om natten. Videre næste morgen over Holland til Ostende i Belgien. Den næste dags eftermiddag sejlede vi med et lille gammelt dampskib. Vi blev stuved ned i lasten - ved stævnen, med redningsbælter på. Alle miner i Kanalen var ikke strøget, så vi sejlede med nedsat fart. Det var frostvejr, så det var en spændende tur. Hvis vi blev minesprængt, havde vi ikke store chancer for at overleve.
Omsider landede vi i Tilbury i England. Der var stillet nogle telte op, hvor vi skulle overnatte. Det var stadig frostvejr og vi havde kun en køje med et tæppe i. Vi prøvede at sove lidt med tøj og overfrakke på, men det var bitterligt koldt. Den næste morgen fik vi et krus brandvarm the, at friske os op på, efter en kold og søvnløs nat. Vi kørte videre i en åben truck over London til Canterbury kaserne, hvor de 6 ugers primære træning skulle foregå. Vi blev vaccineret mod malaria, gul feber og stivkrampe og fik en tur til tandlægen, som trak 6 dårlige tænder ud. Vi lærte at skyde med riffel, maskinpistol, let maskingevær, morter, antitankvåben og kaste med håndgranater, samt bajonetfægtning. Herudover var der eksersits og fysisk træning med gymnastik og løbeture.
Omkring 1. marts 1946 skulle vi til Berwich on Tweed i Nordengland - tæt på den skotske grænse, hvor corpstræningen foregik. Det var en lille lejr, der kun bestod af ca. 20 barakker, spisesal, officersboliger, NAAFI (som var kantinen) og salvation army (også kantine). Det var en dejlig tid i de ca. 6 mdr. vi var stationeret her. Vi sluttede af med "Mindenfest" til minde om slaget ved Minden i Tyskland i 1759, hvor vores regiment havde været indblandet. Det var en dejlig fest med parader, god mad, drikkevarer og dans om aftenen.
Så fulgte 14 dages orlov i Danmark. Jeg blev taget i tolden og skulle betale 100 kr. i bøde. Dem lånte jeg af en dansk soldat, som stod vagt ved grænsen. Jeg kendte ham tilfældigvis, idet det var Cornelius Gertsen fra St. Magleby, søn af sognerådsformanden. Jeg havde en dejlig orlov i Danmark sammen med min far og søster Annie. Min lillebror Hans på 4 år, var kommet i pleje hos min faster Astrid og onkel Lars - der havde en købmandsbutik i Farum - efter min mors død i 1945. Englænderne var stadig i Danmark og "English Corner" ved Palads Bio/Theater var cantine N.A.A.F.I., hvor vi kunne købe billige cigaretter, chokolade og øl til 3 pence= ca. 25 øre.
Efter denne dejlige orlov kom vi over Hook van Holland til Shrewsbury i England. Her blev vi udrustet med tropetøj: Tropehjælm, korte bukser og skjorter. Vi fik ikke at vide hvor rejsen gik hen, kun at vi skulle til "Middle-east" - hvilket kunne være Ægypten, Israel, Sudan eller Eritrea. Endelig fik vi marchordre. Vi kørte med tog til Dover, sejlede til Calais og kørte videre med tog over Paris til Toulon i Sydfrankrig. Her lå vi i ca. 8 dage - med ture til byen og ved badestranden. Vi er nu i slutningen af september og vi sejler med et gammelt dampskib fra Toulon. Jeg kan huske at toiletforholdene var meget primitive, dasset var bare et par bjælker på tværs af fordækket. Efter adskillige døgn, nåede vi Aleksandria i Ægypten, og blev sendt videre til Cairo - til en stor teltlejr i ørkenen. Det var varmt om dagen, men meget køligt om morgenen. Her var dejligt, med en stor friluftsbiograf som viste de store amerikanske spillefilm, såsom: "Annie get your gun", "San Louis", "Casablanca" og "De 10 bud" alt mens stjernehimlen lyste over os. En dag blev der uro. Yderliggående ægyptiske muslimer gik til angreb på det britiske hospital i Cairo og nogle sygeplejersker blev voldtaget og dræbt med knive. Dette kunne selvfølgelig ikke forblive ustraffet. Et kompagni blev sendt afsted, bevæbnet med rifler og maskinpistoler, for at slå revolten ned.
Efter en måneds tid blev vi så sendt ned af Nilen til Khartoum i Sudan. Det blev en ren ferietur. Skibet var en gammel engelsk hjuldamper fra 1880. Samme type som Churchill sejlede med, da han skulle deltage i Boerkrigen i Sydafrika. Vi fik god mad, serveret på hvide duge og havde høje sorte sudanesere i hvide kjortler til at betjene os. Rejsen gik langsomt, da vi lagde til ved mange små landingssteder, hvor der skulle nogle folk af og andre på. Hvor længe rejsen varede, kan jeg ikke huske, men da der var adskillige tusind km, var det nok ca. 10 dage. Vore 2 mands kahytter var de mindste jeg har sovet i. Længden af køjerne var kun 180 cm og de var 90 cm brede. Dvs. under 4 kvadratmeter pr. kahyt. Langt om længe nåede vi til hovedstaden Khartoum, byen hvor "den Hvide Nil" og "den Blå Nil" mødes. Heden var meget voldsom, ca. 40g og jeg tænkte på om jeg kunne overleve her i længere tid. Det var som at blive lukket inde i en bageovn, selvom det var i november måned 1946. Vi vænnede os efterhånden til varmen. Fra kl. 7 morgen til ca. kl.11 skulle vi deltage i mange former for atletik, såsom spydkast, diskoskast, kuglestød mm. Desuden var boksning populært, da flere af mine kammerater havde lært kunsten hjemmefra. Jeg fik også en træningskamp, men varmen sammen med det at blive ramt på næsen gjorde mig hidsig, så jeg eksploderede og overfaldt min partner med hurtige slag. Det blev dog for varmt, så jeg opgav hurtigt den sport - men det var sjovt at prøve. Ellers var der vagttjeneste på skift ved "Main Gate"
Juleaftensdag var jeg i byen med 10 af mine kammerater. Ude i "Out of bounds" kvarteret, blev 6 af os snuppet af militærpolitiet (Red caps). Vi kom tilbage til kasernen og blev afhørt af en meget bister politiofficer. Rummet var mørkt, kun oplyst af levende lys, ca. 10 store kærter + et stort kors i baggrunden. Officeren var katolik. Vi blev sendt i fængsel og var der julenat. Juledag kom vi ud og kunne deltage i julemiddagen. Vi fik kalkunsteg og blev betjent af vore officerer. Der var en gammel tradition i "The british Army", men kun denne ene gang om året. Vi slap dog ikke for straf - 8 dages staffearbejde. Først skulle vi rense uniformer til en parade, støvlerne skulle pudses skinnende blanke og riflerne pudses og det hele godkendes - ellers var det om igen. Så skulle vi af med uniformen og på med denim arbejdstøjet, for at vaske gulve, borde og bænke, samt pudse vinduer og andet forefaldende arbejde. Vi skulle også arbejde i vores normale fritid. Dette var den mildeste form for straf. En af vore kammerater kom nogle dage for sent fra orlov i Danmark - han fik 6 mdr. fængsel, incl. hårdt fysisk arbejde hver dag. Der var hård disciplin i British army, men det var sikkert nødvendigt.
I maj 1947 fik vi orlov - hvor vi kunne vælge mellem at besøge Cypern eller Eritrea. Vi synes at Eritrea lød mest spændende. Vi kørte med tog fra Khartoum i nogle dage, indtil vi nåede grænsen til Eritrea og så kørte vi videre med italienske motortog til hovedstaden Asmara. Det var Mussolinis mønsterby - bygget i 1936 i funkisstil, med brede boulevarder, palmetræer og blomster, og klimaet var meget behageligt. Byen lå jo højt hævet i bjergene og havde ca. 30g varme. Noget andet end den kvælende varme i Khartoum. Vi boede på en dejlig ny kaserne med masser af brusebade og andre faciliteter, som vi ikke var vant til på vores gamle kaserne. Vi nød 8 dage der, med bl.a. spisning på italienske restauranter. Der var mange gode og billige steder og engelske pund var hård valuta. Herudover var italienerne respekterede af de indfødte.
Tilbage til Khartoum. Nogle måneder senere kom jeg på hospitalet med betændelse på tæerne og hele foden hævede. Gudskelov var penicillinet opfundet. Jeg fik smurt det på om eftermiddagen og næste morgen var al betændelsen forsvundet, som ved et trylleslag. Jeg blev på hospitalet i en uges tid og var heldig, idet vi oppegående blev inviteret til "the Palace", generalguvernørens residens. Vi var 10 mand, der blev hentet i Rolls Royce, fik en sejltur på Nilen, spillede croket i parken med de 2 døtre, drak the og spillede bingo med fruen. Guvernøren var desværre bortrejst. Desværre fik jeg senere et tilbagefald med betændelsen. Jeg havde ikke meget lyst til at blive indlagt igen, så i middagspausen, hvor alle døsede, listede jeg ind på stuen, hvor køleskabet stod, og smurte en ny omgang penicillin på tæerne og hastede hurtigt ud igen. Heldigvis skulle vi snart forlade Sudan, for hævelsen kom igen og jeg kunne ikke have støvler på. Det var udelukkende varmen, jeg ikke kunne tåle, så snart vi var tilbage i England igen, forsvandt lidelsen.
Den sidste måned blev jeg antaget til Regimentspolitiet. "Regimental police Corps". Vi var de grønne, der kun opererede indenfor kasernens område. Dog samarbejdede vi med de "røde" ved razziaer nede i byen. 2 gange om ugen stormede vi bordeller og andre spændende steder. Alt får jo en ende og vi forlod Khartoum i november 1947 med tog til Port Sudan ved det Røde hav. Herfra sejlede vi videre til Port Said, hvor et postskib ventede for at sejle os hjem til England. Det var Middelhavet på langs, og det tog ca. 12 dage. Anløb Southampton, hvor vi blev fejret med musikkorps på kajen og fik the og sandwich. Kom til Andover og blev installeret på en gammel nedlagt flyvestation, hvor julen blev fejret under små forhold. Mærkeligt nok, var det bedre ude i kolonierne end i England, hvor der mangel på alt. Senere kom vi til Middle Wallop - en anden flyvestation. Herfra blev vi "Demobbet" og fik civilt tøj: Jakke, bukser, undertøj, strømper, sko, skjorte, slips, cotton coat og en blød hat.
Kom herfra til London. Vi var ude af tjenesten, men måtte gerne vente en måned med at rejse hjem. Jeg ville prøve at tjene lidt ekstra, så jeg fik arbejde på "Lions Piccadilly Cirkus" som opvarter. Gik rundt med en bakke og serverede kaffe og the. Lønnen var lav, men vi fik kosten. Logiet måtte vi selv skaffe. Vi var ude af hæren, så vi måtte klare os selv. Jeg sov flere nætter på sømandshjemmet på en stor sovesal. Der var rent og pænt og så kostede det kun 1 shilling pr. nat. Opsparing blev det dog ikke til, så vi blev enige om at tage hjem til gamle Danmark via Harwich-Esbjerg. Vi havde hørt, at arbejdsløsheden også var stor i Danmark, så der var ikke lyse udsigter. Jeg var temmelig heldig, at faster Erna spurgte onkel Martin, som var forvalter hos P. Brøste i Strandgade. Lagerarbejder og lukket inde på store lofter, var ikke noget drømmejob, men der var ikke noget valg, selvom jeg savnede det frie liv som soldat.
Force served: United Kingdom
Source(s): Ex-Army 45 + H. S. Larsen
Photo #1:
Photo #2:
Photo #3:
Photo #4:
Photo #5:
Larsen
First name(s)/Initials: Axel
Service number: 14196680
Rank: Private
Regiment/Service: Dorsetshire Regiment
Additional info: Born: 08.06.1926. Discharged 18.6.1948. Served Japan 9.12.1946-16.2.1947 and Singapore 17.2.1947-29.4.1948.
Force served: United Kingdom
Source(s): Ex-Army 45 + Service and Paybook A.Larsen
Photo #1:
Photo #2:
Larsen
First name(s)/Initials: H.
Service number: 14197228
Rank: Private
Regiment/Service: Argyll and Sutherland Highlanders
Unit(s)/Ship: 1st Battalion
Decorations/Campaign medals: General Service Medal 1918-62 with Palestine 1945-48 clasp
Source(s): GSM 1918-62 Palestine 1945-48 medal roll
Larsen
First name(s)/Initials: S. A.
Service number: 14197225
Rank: Private
Regiment/Service: Argyll and Sutherland Highlanders
Unit(s)/Ship: 1st Battalion
Additional info: Served in Palestine 07.02.1947 - 12.01.1948
Decorations/Campaign medals: General Service Medal 1918-62 with Palestine 1945-48 clasp
Source(s): GSM 1918-62 Palestine 1945-48 medal roll
Larsen
First name(s)/Initials: O.
Service number: 14197232
Rank: Private
Regiment/Service: East Surrey Regiment
Unit(s)/Ship: 2nd Battalion
Decorations/Campaign medals: General Service Medal 1918-62 with Palestine 1945-48 clasp
Source(s): GSM 1918-62 Palestine 1945-48 medal roll
Larsen
First name(s)/Initials: B. C.
Service number: 14196824
Rank: Private
Regiment/Service: East Surrey Regiment
Unit(s)/Ship: 2nd Battalion
Additional info: Served in Palestine 24.10.1947 - 22.3.1948
Decorations/Campaign medals: General Service Medal 1918-62 with Palestine 1945-48 clasp
Source(s): GSM 1918-62 Palestine 1945-48 medal roll
Larsen
First name(s)/Initials: Niels Jørgen
Service number: 14195933
Rank: Private
Regiment/Service: The Queen's Own Royal West Kent Regiment
Force served: United Kingdom
Source(s): Ex-Army 45
Larsen
First name(s)/Initials: Kurt Troels
Service number: 14196871
Rank: Private
Regiment/Service: Duke of Wellingtons Regiment/Green Howards
Force served: United Kingdom
Source(s): Ex-Army 45